Kontorassistent (barselsvikariat)
Hos Nørhalne VVS søger vi en kontorassistent, som kan agere blæksprutte i en travl hverdag.
Om jobbet:
Som kontorassistent hos os bliver dit primære ansvarsområde kundeservice og planlægning af vores mange service-opgaver.
Dine opgaver vil være:
- Håndtering af kundehenvendelse via telefon og mail
- Planlægning af ugens opgaver for vores service-montører
- Bestilling af materialer
- Post/pakke håndtering
- Lettere administrative opgaver
- Ad-hoc opgaver for hele firmaet.
Som kontorassistent får du en central rolle i vores firma – med mange snitflader til både kunder og alle medarbejdere.
Der er tale om en fuldtidsstilling – i et barselsvikariat fra september 2024 til maj 2025.
Om dig:
Du er formodentlig uddannet kontorassistent og har erfaring fra håndværksvirksomheder eller andre handelsvirksomheder.
Som person er du udpræget serviceminded, smilende, humørfyldt og imødekommende.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med planlægning af andres arbejdsopgaver, og kan arbejde struktureret og selvstændigt. Du er god til at kommunikere både i skrift og i tale – og har let ved at samarbejde med dine kolleger.
Du ser muligheder fremfor problemer, og er altid klar til at vi sammen finder gode løsninger på hverdagens udfordringer.
Du er allerede en erfaren MS Office bruger – herunder word og excel.
Ansøgning
Skulle ovenstående have vakt din interesse ser vi frem til at høre fra dig snarest mulig. Du er velkommen til at kontakte Claus Svendsen på 2329 6207 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgninger sendes til claus@svendsenhr.dk
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Om Nørhalne VVS
Nørhalne VVS A/S er grundlagt i 1970 som enkeltmands-firma, og har med afdelinger i Nørhalne og Lindholm, i dag ca. 65 medarbejdere, fordelt på virksomhedens 3 forretningsben.
I serviceafdelingen har vi dygtige og veluddannede medarbejdere, der med deres faglige kunnen er i stand til at løse ethvert VVS-problem, hvortil vi har meget veludstyrede servicevogne. Vi har altid søgt informationer om udviklingen inden for vores fagområde, og brugt de nyeste tiltag i vort daglige arbejde.
I entrepriseafdelingen har vi gennem årene udført installationer på mange større og mindre byggerier, såvel bolig-byggerier som erhverv.
Vi arbejder med kunder og andre entreprenører i både fagentreprise, storentreprise og hovedentreprise, og tilbyder teknik-entrepriser i samarbejde med vante samarbejdspartnere.
Entrepriseafdelingen udspringer fra vores afdeling i Lindholm.
Firmaets 3. forretningsben er beskæftiget med industri- og fjernvarmearbejde. Blandt vores mange faste kunder/samarbejdspartnere, er forsyningsselskaber og varmeværker i hele region Nordjylland, hvor vi pt. har flere større rammeaftaler. Afdelingen for industri- og fjernvarmearbejde har hjemme i egen afdeling på Bakmøllevej 61 i Nørhalne.