Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Financial Controller/Regnskabschef

Hos Nørhalne VVS søger vi en erfaren Financial Controller, som skal medvirke til at tage økonomistyringen til næste niveau i en spændende vækst-virksomhed.

Om jobbet:

Som Financial Controller bliver dit primære ansvarsområde at deltage i opfølgning og rapportering for vores forretningsområder – for derigennem at give Direktionen den nødvendige indsigt til at kunne navigere på et komplekst marked.

Dine opgaver vil være:

- Varetage og være hands-on ifm. dagligt bogholderi (herunder finans samt debitor/kreditorstyring)

- Ansvarlig for månedsafslutning og rapportering

- Ansvarlig for afstemning og klargøring til revisor ifm. udarbejdelse af årsrapporter og skatteopgørelser

- Udarbejdelse af diverse analyser og business cases

- Ansvarlig for kontakten til forsikring, bank mv.

- Ansvarlig for likviditetsstyring og risikostyring

​En af de større opgaver der står for døren i den nærmeste fremtid, er automatisering af processer og arbejdsgange i forbindelse med bogholderi og rapportering, samt i øvrige områder af forretningen. Her vil du komme til at deltage i selve automatiseringen og digitaliseringen. Du vil ligeledes have ansvaret for at definere rapporteringen fremadrettet.

Som Financial Controller får du en nøglerolle i vores firma – med direkte reference til Direktionen.

Stillingen er som udgangspunkt 30-timer om ugen, med mulighed for stor fleksibilitet omkring tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Om dig:

Du er formodentlig uddannet HA eller HD(R), og har +10 års erfaring fra revisionskontor eller fra en mellemstor virksomhed.

Du har solide erfaringer med opgaver indenfor bogholderi, opfølgning og rapportering, og besidder stærke analytiske evner. Du arbejder grundigt og struktureret i din opgaveløsning, og motiveres af at finde gode løsninger på hverdagens udfordringer.

Som person er du engageret, effektiv og selvkørende, samt er god til at samarbejde og kommunikere på tværs af organisationen. Du er desuden resultatorienteret, men uden at gå på kompromis med kvaliteten i dine opgaver.

Du er naturligvis en erfaren excel-bruger, og har gerne arbejdet med E-Komplet i dine tidligere jobs.

Ansøgning

Skulle ovenstående have vakt din interesse ser vi frem til at høre fra dig snarest mulig. Du er velkommen til at kontakte Peter Fjeldgaard på 9386 5766 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgninger sendes til claus@svendsenhr.dk

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om Nørhalne VVS

Nørhalne VVS A/S er grundlagt i 1970 som enkeltmands-firma, og har med afdelinger i Nørhalne og Lindholm, i dag ca. 65 medarbejdere, fordelt på virksomhedens 3 forretningsben.

I serviceafdelingen har vi dygtige og veluddannede medarbejdere, der med deres faglige kunnen er i stand til at løse ethvert VVS-problem, hvortil vi har meget veludstyrede servicevogne. Vi har altid søgt informationer om udviklingen inden for vores fagområde, og brugt de nyeste tiltag i vort daglige arbejde.

I entrepriseafdelingen har vi gennem årene udført installationer på mange større og mindre byggerier, såvel bolig-byggerier som erhverv.

Vi arbejder med kunder og andre entreprenører i både fagentreprise, storentreprise og hovedentreprise, og tilbyder teknik-entrepriser i samarbejde med vante samarbejdspartnere.

Entrepriseafdelingen udspringer fra vores afdeling i Lindholm.

Firmaets 3. forretningsben er beskæftiget med industri- og fjernvarmearbejde. Blandt vores mange faste kunder/samarbejdspartnere, er forsyningsselskaber og varmeværker i hele region Nordjylland, hvor vi pt. har flere større rammeaftaler. Afdelingen for industri- og fjernvarmearbejde har hjemme i egen afdeling på Bakmøllevej 61 i Nørhalne.​

Nørhalne VVS A/S

Nørhalne VVS A/S

Bygaden 11

9430 Vadum

Tlf.: 98 26 84 11

Send e-mail

CVR: 15382597