Sertion styrker sin tilstedeværelse i Danmark gennem opkøb af Nørhalne VVS A/S.
Sertion fortsætter sin ekspansive vækstrejse og gennemfører nu et nyt strategisk opkøb i Danmark. Gennem opkøbet af Nørhalne VVS A/S, styrker Sertion sin position på det danske marked og tager endnu et skridt i udviklingen som en førende international infra- og installationskoncern inden for kompleks VVS, teknisk infrastruktur og industrirør.
Nørhalne VVS A/S er en veletableret dansk VVS-virksomhed med en stærk lokal markedsposition i Nordjylland og mange års erfaring med installation, service og entreprenørarbejde inden for VVS.
“Opkøbet af Nørhalne VVS er helt i tråd med vores langsigtede vækststrategi. Virksomheden styrker vores organisation med kompetencer og kapacitet og bidrager til at videreudvikle vores tilbud på det nordiske marked,” siger Andreas Bogren, koncernchef for Sertion AB.
“Som en del af Sertion får vi adgang til nye netværk og ressourcer, der gør det muligt at videreudvikle vores forretning og skabe langsigtet værdi for vores kunder. Vi ser frem til at kombinere vores lokale kompetencer med Sertions ambitioner,” siger Johnny Nielsen, administrerende direktør for Nørhalne VVS A/S.
Nørhalne VVS A/S drives fortsat videre af de to hidtidige ejere, Mogens Østergaard og Johnny Nielsen, der ser frem til at betjene eksisterende og nye kunder, i lyset af det nye samarbejde.
Opkøbet er et af flere planlagte tiltag i løbet af året og en central del af Sertions ambition om at vokse med kvalitet og kapacitet i hele Norden og Nordeuropa.
For yderligere information, kontakt Johnny Nielsen.
